Weekend: Malmø, shopping og det fedeste selskab

Weekenden har for Alma og jeg egentlig været travl. Travlt er vel ikke ordet, når det er noget man selv har valgt? Men i hvert fald, vi har tilbragt vores weekend i det svenske, sammen med min Tante, der er også er Almas gudmor. Jeg er så glad for, at min tante er Almas gudmor – den helt rette til det job. Jeg har fra start ønsket en gudmor til Alma, der ville lave ting sammen med hende, og opleve en masse spændende. Alma skal have en masse oplevelser sammen med sin gudmor, og ikke bare overdynges med materielle goder. Derfor faldte valget på hende. For det er sådan jeg selv har det med min tante. Vi oplever mange ting sammen, og sådan ønsker jeg også min datter skal have det med hende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de tog vil opleve så meget spændende sammen. Så min tante og jeg havde for længe siden planlagt, at nu skulle vi søreme på trip til Sverige med alt hvad det indebar – shopping, hygge, god mad og ikke mindst godt selskab.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde glædet mig længe til denne her tur. I og med Alma kom uventet lige før sommeren blev sparket igang, havde jeg jo planlagt alt muligt i sommerferien. Jeg måtte aflyse to rejser, en med mine veninder og en med hele min fars familie. Derfor så jeg på en måde turen til Malmø som min sommerferie. Det var egentlig meningen vi bare skulle derover en lørdag, og bruge ALLE vores penge på shopping, men et par uger inden vi skulle afsted, overraskede min Tante mig med, at hun havde booket et hotelværelse. Først tænkte jeg, Åh gud, nej, det kan vi da ikke. Hvad med Alma? Hvordan skal det overhovedet kunne lade sig gøre? Jeg var allerde ude i, at et var et problem, for hvad når Alma skulle sove om aftenen, og vante omgivelser, og jeg skal komme efter dig. Men så kom jeg i tanke om, at Alma sover om natten, og ingen problmer har (indtil videre) med at sove andre steder end i sin seng. Dér har jeg virkelig været heldig. Alma sover igennem, som i virkelig igennem. Hun tager glædeligt 9-10 timer i streg hver nat. Hvor priser jeg mig dog lykkelig for det. Jeg har hørt nogle kedelige historier om mødre, sågar også fædre, der er oppe det meste af natten med deres børn, fordi ungerne ikke kan sove. Jeg føler virkelig med jer. Så det var jo intet problem, at vi skulle på en overnatning til Sverige.

Min tante kom og hentede os tidligt lørdag morgen. Alma sover for det meste en god formiddagslur lidt over en time efter hun er stået op, så jeg tænkte, det ville være smartest, at køre når det var tid til den lur. Men hvordan fanden skulle jeg vide, at det kun tog sølle 40 minutter at køre fra bitte Fløng til det store udland, Emporia i Malmø? Alma fik derfor kun sovet knap 20-30 minutter den morgen. God tænkte jeg bare, nu bliver det meget problematisk i et shoppingcenter med en unge, jeg ved der er træt, men bliver så optaget af alt det der sker rundt om hende, at hun ikke har tid til at sove. Men hvad pyldrer jeg for? Jeg er så heldig at jeg har en ‘mirakelbaby’ der bare finder sig i alt, som i virkelig ALT. Alma valgte i stedet, nemlig at underholde hele storcenteret med sit charmerende smil, og efterhånden skingre stemme. Ja, vi er begyndt at snakke rigtig meget. Det kan efterhånden høres fra sofaen herhjemme, til det fjerneste isbjerg på Grønland. Det er utroligt hvor højt sådan nogle små væsener kan råbe – men gud hvor er det også bare herligt, og så livsbekræftende. Mit lille væsen begynder mere og mere at ligne et ‘rigtigt’ menneske. Nå, men nu skulle der bare shoppes, og kender i det alle jer med børn, at man tænker, at nu skal man købe en masse til sig selv, endelig er der mulighed for det. Men nej, der sker det som der altid sker, at størstedelen af det man køber, er noget til sit barn. SÅ TYPISK ALTSÅ. Jeg havde lige håbet på, at nu skulle jeg endelig finde noget lækkert til mig selv. For én gangs skyld – der kunne jeg godt vende kareten og tage hjem. Nå, men jeg fik da også et par t-shirts, et par sko og et tørklæde, og mindsanten om ikke jeg også købe en orange bluse. JA FOR FILAN, OG DEN VAR ORANGE. Det sker ellers aldrig – jeg er totalt typen, der har 98% sort i min garderobe, og de resterende 2% udgøres i grå, hvid og meget nedtonede farver. Ja, mama her skal sgu prøve noget nyt. Men min tante, Alma og jeg havde de fedeste 7 timer i det shoppingcenter, hvilket jeg kun kan anbefale. Emporia er et skønt center rent shoppingsmæssigt. Der er en masse gode butikker. Både en del af de store mærker hvis man er til det, men også en masse til den ‘normale’ prisklasse. Specielt til ungerne, så er det bare et tag selv, i en all you can it buffet – top dollar. Alma sov gennem det meste af eftermiddagen, så det var kanon. Masser af tid, til at købe alt det som jeg alligevel ikke fik købt. Der var tid til, at jeg kunne købe en masse, som så kun blev til nogle beskedne t-shirts og et par sko. Men jeg fik stillet min lyst om, at komme til Emporia – og det var skønt, skulle jeg hilse at sige.

Da vi var færdige med at shoppe, var der jo lige det der hotel. Heldigvis kun omkring 500 meter fra Emporia. Det var luksus, for mine fødder var brugt op. Min tante havde booket os ind på noget der hed Quality Hotel Views, med op til 16 etager. Da vi bookede værelset kunne man åbenbart ikke betale ekstra, og derfor være sikre på, at få en værelse med udsigt. Så vi vidste ikke om vi var købt eller solgt, hvis man kan sige det sådan. Men halleluja, vi fik et værelse på ottende etage – skøn udsigt over Øresund. Da vi var checket ind på hotellet slappede vi af, og Alma nød, bare at kunne ligge og lege lidt for sig selv, efter en dag i hænder næsten hele tiden. Der var en restaurant på hotellet, men vi valgte at tage ud for at finde noget mad. Vi fandt en rigtig hyggelig, og lækker restaurant. Vi fik et dejligt glas vin (læs: meget tiltrængt), og noget utrolig lækkert mad. Min tante er vegetar, og ville gerne have en burger. Der var ingen vegetarburgere, men vupti, så havde restauranten lavede en speciel order, og så stod der en vegetarburger – klasse service. Det var virkelig lækkert. Efter lækkert mad, tog vi tilbage til hotellet, og hoppede under dynerne, og jeg tror ikke der gik mange halve timer før vi snorkboblede. Og mine spekulationer om, omkring hvordan Alma skulle klare natten, var faldet helt til jorden. Hvad troede jeg da også? ‘Selvfølgelig’ sov ungen da bare som hun plejede, 9 timer. Det er simpelthen så skønt, og jeg føler mig meget priviligeret på det punkt. KÆMPE FAN.

Men det har været en FANTASTISK weekend, og jeg har tilbragt den med en af mine yndlingspersoner. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg sætter mine ben, liiiiige på den anden side af Øresund.

Written by

Lærerstuderende på 21 år, der uventet blev mor d. 27. juni 2018. Kæmper i hverdagen for, hvad jeg mener er rigtigt i forhold til hvordan samfundet bør agere, når man som individ har brug for hjælp. Indlæg omkring, hvordan hverdagen som uventet mor hænger sammen, og hvordan man stadig lever sit liv.

Skriv et svar