A er begyndt på noget…

Alma har nu gået i vuggestue i lidt over 2 uger, og det går simpelthen bare så fint. Hun virker glad når jeg kommer og henter hende, og tryg når jeg afleverer hende. Efter alt den omtale der har været omkring institutioner i Danmark, varmer det mit moderhjerte, at jeg har en meget glad pige, jeg hver dag kan aflevere til nogle fantastiske pædagoger. Nå, men nok om det, det er egentlig ikke helt det, som det her indlæg skal handle om.

Efter Alma er startet i institution, har hun været meget mere tryghedssøgende end hun hidtil har været før. Specielt om aftenen. A har aldrig været den store puttetype, men der er lige pludselig kommet andre boller på suppen. Det tror jeg helt og aldeles skyldes en lille ting, der på bare 4 dage er blevet en fast del af vores hverdag. Om det er fordi hun har set de andre børn i vuggestuen bruge det, det skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald er Alma efter 11 måneder uden, begyndt at vise interesse for sutten. Jeg havde ellers lige håbet, at jeg ville slippe for alt det bøvl sådan en lille satan kan føre med sig. Men ja, hun er begyndt at blive rigtig glad for den, og det har jeg det lidt blandet omkring.

Der er både fordele og ulemper ved, at Alma har taget sutten til sig. Fordelene er helt klart for mig, at mine bryster ikke bliver brugt som en omvandrende erstatning for det en sut kan. Men det har faktisk også gjort de sidste fire nætter helt vildt gode. Fra Alma var omkring to uger, har hun sovet igennem hver nat, lige indtil hun blev en syv måneder. Bevares, jeg tror kun jeg var oppe maks tre gange, hvis det var en dårlig nat af slagsen. Selvom der helt sikkert sidder andre mødre derude, og kæmper meget med søvnunderskud grundet opvågninger, var det alligevel bare noget herhjemme, der gjorde hverdagen en my vanskeligere. Så sutten har helt klart været med til, at give tryghed og ro til min lille pige. Og det er det vigtigste for mig. At mit kæreste eje, min datter, mit guld, har det som makrel i tomat. Hun skal bare have det godt, og der skal ingen undtagelser være. Det eneste minus jeg egentlig også ser på det her sutteshow, er egentlig når hun skal vænnes af med den igen. Men hey, hvis en lille bitte sut er med til at give ro til min datter, når hun nu har begivet sig ud i den store verden, så er det bare det mindste. SELVFØLGELIG SKAL HUN DA BARE BEHOLDE DEN. Selvom det kan lyde lidt fjollet, tror jeg faktisk på, at den kan være med til at give Alma lidt mere tryghed, og færre bestillinger i mælkebaren.

Jeg troede virkelig aldrig, at mit barn ville tage den skide sut, og når jeg mindst ventede det, sagde det bare smut, og så var den der. Men det er jo det forunderlige ved de kære små, de overrasker hele tiden, og hvor er det dog bare vidunderligt, ik!