Jeg har taget min uddannelse til eftertanke…

En barsel kan mere end bare andet at knytte bånd mellem barn og mor. Midt i åbning af mælkebaren og daglige besøg på puslebordet, har jeg tænkt, tænkt og tænkt. Ikke kun tanker der bevæger sig hen imod hvilke grøntsager min datter skal smage i dag, eller hvilke bleer jeg skal købe. Tankerne har drejet sig om noget mere seriøst, nemlig min uddannelse. Jeg er så glad for at læse inde på lærerseminariet, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er den rigtige vej for mig. Jeg elsker at arbejde med børn, og specielt at skulle hjælpe dem med, at forme deres vej i livet på det boglige plan, måske også det personlige?

Hmmm, hvordan har du så taget din uddannelse til eftertanke, når du ikke har overvejet at droppe den? Ja, det er jo det lige. Jeg mener ikke man behøver stoppe eller ændre ved noget, for at tage det til eftertanke. Jeg vil nærmere sige, at jeg at revurderet min lyst til at blive lærer, og revurderet de overvejelser der lå bag den karriere jeg ønskede, dengang jeg søgte ind på studiet. Jeg søgte ind med den tanke, at jeg ville være mere end bare en lærer. Jeg vil nok gerne være nogens rollemodel, gerne med alt hvad det indebærer. Jeg vil være den person, der sørger for at forme og danne eleverne til lige præcis de personligheder de gerne vil udstråle. Jeg vil gerne hjælpe dem med at være sig selv, og tro på sig selv. Det er nok den type lærer, jeg håber på at blive. Midt i alle de illusioner om at blive lærer, kommer min datter nu ind i billedet. Det er derfor jeg har taget min uddannelse til eftertanke. Nu uddanner jeg mig ikke bare som lærer, for at lærer andre børn noget. Nej, nu uddanner jeg mig, for at arbejde det sted der skal danne rammen for min datter i RIGTIG RIGTIG mange år, nemlig folkeskolen og gymnasiet (hvis det altså er det hun ønsker). Se, nu skal jeg jo ud og arbejde for det sted, hvor min datter skal udfolde sig. Hun skal ikke bare blive klogere det sted, tværtimod. Hun skal også formes, og lære sig selv at kende, samt blive klogere på alt det hun ikke ved. Nu har jeg lige pludselig en anden tilgang til det at være lærer. Jeg skal være det for andre børn, som en anden voksen skal være for mit barn – en hjælpende hånd. Hvis det giver mening? Min tanke med at læse til lærer har hele tiden være begrundet med, at jeg gerne vil hjælpe børn igennem, hvad der kan være svært, samt det der også kan være nemt.

Min barsel har derfor været en øjenåbner for mig mht. min uddannelse, og hvorfor jeg gerne vil uddanne mig som lærer. Nu skal jeg ikke bare undervise, men jeg skal også være en del af den institution der skal danne rammerne for min datter meget længe. Derfor skal det være et godt sted. Det skal være et sted hun har lyst til at komme, et sted hvor hende og for den sags skyld alle hendes medelever bliver taget seriøst. Jeg kan godt frygte lidt for, hvordan hendes skolegang forbliver, hvis situationen omkring folkeskolen fortsætter som hidtil. Jeg synes, at den danske folkeskole er faldende ift. elevernes læring og deres trivsel. Det handler kun om hvor godt de respektive folkeskoler kan klare sig resultatmæssige, og dermed på papiret se perfekt ud. Men er en skole perfekt, hvis det kun kan ses på et papir, men ikke på elevernes ve og vel? Jeg vil simpelthen nu, gøre alt for at den folkeskole min datter skal ud i, bliver den bedste af sin slags. Bevares, ikke fordi jeg ikke brændte meget for at skabe en god skole før, det gjorde jeg, og det gør jeg. Nu har folkeskolen bare fået en anden betydning for mig, i og med jeg har et barn der skal ud i den. Og selvom jeg kun er en lille brik i hele det her land af lærer, så vil jeg stadig gøre mit til, at folkeskolen er et rart sted for eleverne at sætte deres ben.

En barsel kan virkelig sætte nogle tanker i gang, og jeg glæder mig helt vildt meget til, at jeg skal i gang igen til august. Jeg kan ikke vente. Ikke nok med, at jeg skal tilbage til det boglige (det savner jeg faktisk), så kommer jeg også tilbage med en helt ny motivation for det at blive lærer. Jeg kan ikke vente. Min barsel har virkelig været guf for mig, set med uddannelsesbrillerne. Hvor det før var lidt tungt, at tænke på jeg skulle aflevere min datter i vuggestue for at tage i skole, er det nu byttet ud med glæde. Det bliver så dejligt at vende tilbage til hverdagen. Det er lidt farligt med barsel, det sætter virkelig gang i en masse tanker, både på godt og ondt. Jeg er da MEGET glad for, at jeg har en plan for hvad jeg skal efterfølgende, ellers ville jeg da slet ikke vide hvor mit nysgerrige liv ville tage mig hen efter min barsel. Thank god for bestemthed!

Written by

Lærerstuderende på 21 år, der uventet blev mor d. 27. juni 2018. Kæmper i hverdagen for, hvad jeg mener er rigtigt i forhold til hvordan samfundet bør agere, når man som individ har brug for hjælp. Indlæg omkring, hvordan hverdagen som uventet mor hænger sammen, og hvordan man stadig lever sit liv.

Skriv et svar