REKLAME FOR MiniMai Cph: har du lyst til, at kunne have begge arme fri og bære en baby på samme tid?

Hvis du lige som jeg er KÆMPE fan af strækviklen, og vil være medlem af klubben #viklemama, så skal du læse med. Jeg har været så heldig, at modtage en strækvikle fra MiniMai Cph webshop. I min dagligdag som mor, vil jeg gerne påstå, at jeg ikke kan leve uden min strækvikle. Nøj, hvor er den god til at aflaste, og give mig den frihed jeg behøver, for at kunne klare mig gennem dagens gøremål.

Jeg er alenemor til Alma, og nogle gange ville jeg virkelig ønske, at jeg havde 8 arme. Ni ud af ti gange ville jeg gerne kunne gøre det hele på den halve tid, men samtidig er det som om, at det er en helt umulig opgave – eller er det? Strækviklen giver mig nemlig den frihed og mulighed, for at kunne bruge begge mine arme – en KÆMPE befrielse som mor. Jeg bruger strækviklen alle steder. Både derhjemme, men også hvis jeg er ude at handle, shoppe eller andet. Alma er ikke helt dus med barnevognen endnu, så hvis vi er ude, og hun ikke er i humør til at ligge i barnevognen og kigge, klynger jeg hende ALTID op i viklen. Det er så behageligt. Virkelig den bedste opfindelse til mødre, sågar også fædre. Nu når vi er ved det. Jeg synes det er det fedeste at se en far, komme gående med sit barn klynget op i en vikle – hvor det er det fedt vi lever i en tid, hvor fædrene også er kommet på banen på den front!

Når man klynger sit barn op, er det som om barnets vægt fordeles ‘rigtigt’ på kroppen. I stedet for at man går med barnet på siden, og dermed går skævt og får latterligt ondt i ALLE samtlige led og knogler i kroppen, bliver barnet bundet på en sådan måde, at det sidder lige som det skal. Dermed formindsker det rygproblemer, og meget tunge arme og til sidst LAAAAAANGE arme. Derfor synes jeg strækviklen er FANTASTISK. Alle med små børn burde gøre sig selv den tjeneste, at investere i sådan en. Jeg vil helt klat anbefale en strækvikle i stedet for f.eks. en bæresele. Jeg føler komforten er meget mere behagelig med en strækvikle, da jeg kan binde den så den er ’tilpasset’ min krop. Nu om dage er jeg sikker på man kan få diverse fastvikler som også er behagelige, men jeg er simpelthen bare faldet pladask for strækviklen.

Men hvilket mærke vikle skal jeg så vælge? Hvor skal jeg bestille den fra? Se, det er jo det store spørgsmål. Når man er nybagte forældre eller ny i faget, kan det være én stor jungle at finde rundt i hvilke redskaber man for det første behøver, men også hvilket mærke man skal have det i, og hvor man skal købe det i gennem. En af mine personlige erfaringer med strækviklen er, at anskaffe sig en vikle der er elastisk. Jeg har en som ikke er, men også en der er med elastik, og jeg har mest glæde af den med elastik. Jeg føler barnet sidder bedre i den med elastik, og derudover føler jeg også den sidder bedre på mig. Den som der ikke er elastik i, føles mere ubehagelig og ikke så komfortabel af have på. Det føles som om, at man er lukket meget inde, og ingen bevægelighed har, i forhold til den med elastik.

Jeg har fået min strækvikle gennem MiniMai Cph, og dertil kan jeg kun anbefale andre der gerne vil have en vikle eller andre former for bæreredskaber, at gøre det samme. MiniMai Cph er en fysisk børnetøjsbutik med tilhørende webshop, med fokus på babybæring. Hos MiniMai Cph kan deres kunder se produkterne fysisk, prøve dem og få uddannet vejledning. Udover butikken er der også en dertilhørende nem webshop at finde rundt i, hvilket for mig betyder meget når jeg skal shoppe på nettet. Det skal ikke være besværligt at handle på firmaets webshop. Det skal være lige til og enkelt. Det kan man kun sige MiniMai Cph er. MiniMai Cph er specialiseret i at vejlede omkring køb af ergonomiske bæreredskæber, da ejeren af butikken er uddannet slyngevejleder. Det i sig selv betyder meget når man skal investere i et sådan bæreredskab, da det kan være svært at finde ud af, hvilket der er det rigtige. Da jeg i første omgang stiftede bekendtskab med strækviklen, var jeg helt paf og i en say-what-ekstase over, at man kunne bære sit barn med et stykke stof. Et stykke stof tænkte jeg? Hvordan kan det være muligt? Faldet barnet ikke ud? Hvordan holder jeg det oppe? Jeg var overbevist om, at det ikke kunne lade sig gøre, at have sit barn siddende midt på maven i et stykke stof! Det skulle hurtigt vise sig, at det var nemt og enkelt at benytte sig af strækviklen. Komforten for den der bærer barnet er i tip top, og jeg kan kun tale af egen erfaring, men jeg er sikker på Alma også elsker slyngen. Jeg tænker, at et barn elsker at kunne sidde klods op ad den person det er knyttet sig aller mest til, nemlig dets mor. Jeg ved ikke med jer der allerede ejer en vikle, men min datter falder helt til ro ved at blive klynget op. Det er jeg sikker på skyldes, at hun kan mærke mig og min hjerterytme. Den hun har kunnet mærke i ni måneder, og derfor føler sig tryg ved. Jeg oplever i hvert fald kun positive stunder med viklen. MiniMai Cph skriver f.eks. på deres webshop: “En strækvikle er anbefalet til helt små babyer – typisk fra nyfødt til ca. 8kg. De er også meget velegnet til præmature babyer, da en strækvikle kan simulere trygheden som barnet kender fra sin tid inde i mors mave”. Det med at simulere trygheden for sit barn, er det jeg kan nikke allermest genkendende til. trygheden for min datter er det vigtigste for mig. hun skal føle sig tryg, og når vi er ude i større forsamlinger er strækviklen kun en hjælpende hånd.

Hvis du er interesseret i at investere i en strækvikle eller anden form for bæreredskab, synes jeg helt klart du skal tjekke MiniMai Cph’s hjemmeside ud på: https://minimai.dk. På dette link, kan du blive meget klogere på ergonomiske bæreredskaber. Minimai kører som nævnt også undervisning i hvordan man bruger en vikle, og det kan du læse meget mere om her: https://minimai.dk/products/straekvikle-workshop-i-butik, hvor du også kan melde dig til en guidet undervisning af f.eks. strækviklen. Hvis du ydermere kunne tænke dig den rette vejledning synes jeg også, at du burde droppe forbi: http://momstermarket.momster.dk/, hvor MiniMai Cph lørdag d. 7.oktober havde en stand til Momster Market, hvor der blandet andet blev undervist i hvordan strækviklen bruges, og man kunne få den rette vejledning. Meget mere om dette, kan du læse om på hjemmesiden.

Hvis du er meget mere nysgerrig om universet inden for strækvikler og ergonomiske bæreredskaber, skal du kigge forbi dette link: http://momstertest.dk, hvor jeg har lavet en anmeldelse for Momster Test af den strækvikle jeg har modtaget, personlige erfaringer og generelt bare hvorfor jeg er så forelsket i en strækvikle. Vildt, at man kan blive forelsket i et stykke stof. Men det var altså muligt.

Written by

Lærerstuderende på 21 år, der uventet blev mor d. 27. juni 2018. Kæmper i hverdagen for, hvad jeg mener er rigtigt i forhold til hvordan samfundet bør agere, når man som individ har brug for hjælp. Indlæg omkring, hvordan hverdagen som uventet mor hænger sammen, og hvordan man stadig lever sit liv.

Skriv et svar